Kom og vær med til kunstprojekt

Vi vil gerne invitere dig til at hjælpe med vores collage kunstprojekt

Hvor og hvornår?

Det er i Sognehuset onsdag d. 25. oktober i tidsrummet 9-15. Har du et par timer og har du lyst til at været med, så kom forbi.

Hvad skal der ske?

Der skal laves en stor collage i anledningen af reformationsjubilæet, og den skal sættes sammen af 81 lærreder på 25 *25 cm.

Vi har hørt at 3. klasse og 7. klasse kigger forbi, men vil gerne have lidt flere med. Vi har lim, papir og en hel masse brikker, men mangler hjælp til at sætte det sammen.

Fernisering og reformationsfest

Der er fernisering på kunstværket efter BUSK gudstjenesten søndag d. 29. oktober, hvor der er reformationsfest i Sognehuset. Festen er for hele familien, med kaffe og Luther kage, løb om reformationen for både børn og voksne.
Gudstjenesten og det efterfølgende er arrangeret af menighedsrådet i samarbejde med KFUM & KFUK i Vorbasse, Vorbasse pigespejdere og KFUM spejderne i Vorbasse.
Arrangementet slutter ca. kl. 16.

Vi glæder os til at se jer!

 

 

Korsang for børn og unge i Skjoldbjerg kirke

Kan du lide at synge, har du lyst til at synge sammen med andre? Så kom med til vores adventsbørnekor i Skjoldbjerg kirke og kirkehus.

Vi synger til adventskoncerten i Skjoldbjerg

Vi skal synge julesalmer og sange til adventskoncerten 1. søndag i advent, den 3. december 2017 i Skjoldbjerg Kirke og deltage i Juletræstændingen ved Medborgerhuset lige efter. Koncerten starter kl. 14 med Lucia optog, børnekor, fællessang og de 9 læsninger i Skjoldbjerg Kirke.

Vi øver om fredagen fra den 6. oktober

Alle børn er velkommen til at være med hver fredag fra kl. 16:00-16:45. De store børn fra 5. klasse og op øver derefter videre til kl. 17:30. Vi mødes første gang fredag den 6. oktober kl. 16 i Skjoldbjerg kirkehus, og øver derefter hver fredag indtil koncerten d. 3. december.

Kontakt og spørgsmål

Skriv gerne en sms til Lone på 20 30 82 70, hvis du ikke kan komme første gang eller hvis du har spørgsmål.

Mange sangglade hilsner Kjeld og Lone.

Vorbasse tager til Folkemøde i Ribe – vil du med?

Folkemøde i Ribe

Der er tilrettelagt et stort og flot program til folkemødet i Ribe i dagene 12. -15 oktober i anledningen af reformationsjubilæet, og alle i stiftet er opfordret til at deltage i fejringen. Vi håber at vi kan fylde en bus her fra Vorbasse om torsdagen, så vi sammen kan få en god og spændende eftermiddag i Ribe.

Torsdag den 12. oktober – fælles afgang kl. 12:30

Et udvalg under menighedsrådet har derfor kigget programmet igennem og foreslår, at vi tager samlet afsted i bus til Folkemødet torsdag den 12. oktober fra Sognehuset kl. 12:30.

Vi har lavet et forslag til program ud fra torsdagens arrangementer med bl.a. åbningstalen og åbningsgudstjenesten, debatter, læs mere…

<!-- [et_pb_line_break_holder] --><h2><!-- [et_pb_line_break_holder] --></h2><!-- [et_pb_line_break_holder] --><iframe src="http://sogn.dk/vorbasse/eventsiframe.html" width="100%" height="500px">Din browser understøtter ikke frames.</iframe><!-- [et_pb_line_break_holder] -->