Sociale medier

Vi har en side på facebook hvor vi bl.a. deler opslag om arrangementer.

Vi har også en gruppe på facebook, hvor der bliver delt billeder og andre opslag fra hverdagen. Her er der plads til en snak om ting, der har relation til en af vores to kirker eller kirkegårde.

Du er velkommen til at følge siden og melde dig ind i gruppen, hvis du har en facebookkonto. Du kan dog stadig kigge med, uden at du har en konto. 

Her kommer du til facebooksiden: Vorbasse og Skjoldbjerg kirker

Her kommer du til facebookgruppen: Vorbasse og Skjoldbjerg kirker og kirkegårde

Vi har også oprettet os på instagram. Her hedder vi vorbasse_skjoldbjerg_kirker 

Hverdagsglimt

Adventskoncert i Vorbasse kirke

Søndag den 17. december kl. 19.00 giver Billund Pigekantori koncert i Vorbasse Kirke. Koret, som ledes af organist Christine Toft Kristensen, består af 34 piger fra 3. til 10. klasse. Ved aftenens koncert medvirker endvidere sopran Anne Marie Wæver og pianist Charlotte Støjberg, som akkompagnerer koret. Programmet vil bestå af både kendte og mindre kendte julesange og – salmer samt fællessalmer.

Efter koncerten er Menighedsrådet vært ved kaffe og kage.

Alle er velkommen.

 

Lucia og kor i Skjoldbjerg

Den 1. søndag i advent kl. 14:00 starter adventshyggen i Skjoldbjerg kirke

Ved Vorbasse og Skjoldbjerg kirker mærker vi forventningen og glæder os til hygge i adventstiden. Vi starter julemåneden op med Luciakor, fællessang og de 9 læsninger i Skjoldbjerg kirke 1. søndag i advent kl. 14:00.

Juletræstænding ved Medborgerhuset

Efter gudstjenesten står Skjoldbjerg Beboerforening for hygge i Medborgerhuset, hvor der kan købes æbleskiver og glögg inden der er juletræstænding og dans om byens fine juletræ.
Alle er velkomne!

App til kirkekalender

Forsidebillede

Du kan hente en app til telefon eller i-pad, som hedder: ”Kirkekalenderen”. Her har du let adgang til vores kalender med gudstjenester og arrangementer.

Jeg skriver tidspunkter for gudstjenester mv.  for både Vorbasse og Skjoldbjerg kirker. Du kan gemme din kirke som “Foretrukken kirke” for at få hurtig adgang til indholdet.

Kirkekalenderen giver en let adgang til gudstjenester, møder og arrangementer i ca. 2.200 kirker, som er tilknyttet Den Danske Folkekirke. App’en viser som standard kirker i en radius af 10 km, og det er muligt at få kirker vist over hele Danmark. Under hver kirke kan du se sognetilhørsforhold, og der er adresser og kontaktoplysninger på præster og kirkefunktionærer. Desuden er der en kørselsvejledning tilknyttet.

Eva

 

 

Få teksten læst op

Du kan få teksten læst op med programmet “Adgang for Alle”. Det er et program til din computer, der er udviklet af IT- og Telestyrelsen.

Du kan hente det gratis på nettet og installere programmet på din egen pc. Næste gang, du møder en tekst, du har svært ved at læse, åbner du programmet. Du skal bare markere den tekst, som du vil have læst op.

Du finder programmet “Adgang for alle” på linket her.

Sådan anvender du Adgang for alle

For at få en tekst læst op, skal du først markere den tekst du ønsker oplæst og derefter klikke på afspil-knappen på Adgang for alle.

Du kan få en hvilken som helst tekst læst højt. Uanset om det er en e-mail, en tekst i din tekstbehandler eller en tekst på en hjemmeside – bare teksten kan markeres så læser adgangforalle.dk den højt for dig!