Sociale medier

Vi har en side på facebook hvor vi bl.a. deler opslag om arrangementer.

Vi har også en gruppe på facebook, hvor der bliver delt billeder og andre opslag fra hverdagen. Her er der plads til en snak om ting, der har relation til en af vores to kirker eller kirkegårde.

Du er velkommen til at følge siden og melde dig ind i gruppen, hvis du har en facebookkonto. Du kan dog stadig kigge med, uden at du har en konto. 

Her kommer du til facebooksiden: Vorbasse og Skjoldbjerg kirker

Her kommer du til facebookgruppen: Vorbasse og Skjoldbjerg kirker og kirkegårde

Vi har også oprettet os på instagram. Her hedder vi vorbasse_skjoldbjerg_kirker 

Hverdagsglimt

Goliat og gryderet – Familiegudstjeneste

Plakat med oplysning om familiegudstjenesten, hvor der er en tegning i baggrunden af David og Goliat.

På onsdag d. 9. maj kl. 17:00 er der familiegudstjeneste, hvor temaet er “Goliat og gryderet”.

Her skal vi høre om Davids møde med kæmpen Goliat og om, hvordan vi kan hente mod i troen på Gud, når vi står overfor skræmmende kæmper eller store opgaver…

Sangen David og Goliat

Hvis du har Sigurd fortæller Bibelhistorie derhjemme, kan du måske tyvstarte med fortællingen og sangen “David og Goliat”.

Aftensmad, kaffe, leg og hygge

Derefter er der aftensmad, kaffe, leg og hygge i sognehuset. Det hele er færdig kl. 19, så alle kan nå hjem til sengetid.

Pris for aftensmad:
Voksne 40,- / Børn 20,-.
Børn under 7 år er gratis.
Maks 100,- pr. familie

 

Menighedsmøde søndag d. 6. maj

Tegning af person der forklarer sig ved en tavle.Hvert år afholder vi et menighedsmøde. Det går ud på, at menighedsrådet fortæller om det forgangne års projekter og orienterer om planerne for det næste års tid.

Gudstjeneste, kirkefrokost og menighedsmøde

Efter gudstjenesten søndag den 6. maj kl. 10:30 i Vorbasse kirke, går vi derfor over i Vorbasse sognehus og spiser kirkefrokosten sammen. I forbindelse med kirkefrokosten afholder vi årets menighedsmøde.

Alle er velkomne til hygge, snak, ris, ros og gode råd.

Vi ses!

App til kirkekalender

Forsidebillede

Du kan hente en app til telefon eller i-pad, som hedder: ”Kirkekalenderen”. Her har du let adgang til vores kalender med gudstjenester og arrangementer.

Jeg skriver tidspunkter for gudstjenester mv.  for både Vorbasse og Skjoldbjerg kirker. Du kan gemme din kirke som “Foretrukken kirke” for at få hurtig adgang til indholdet.

Kirkekalenderen giver en let adgang til gudstjenester, møder og arrangementer i ca. 2.200 kirker, som er tilknyttet Den Danske Folkekirke. App’en viser som standard kirker i en radius af 10 km, og det er muligt at få kirker vist over hele Danmark. Under hver kirke kan du se sognetilhørsforhold, og der er adresser og kontaktoplysninger på præster og kirkefunktionærer. Desuden er der en kørselsvejledning tilknyttet.

Eva

 

 

Få teksten læst op

Du kan få teksten læst op med programmet “Adgang for Alle”. Det er et program til din computer, der er udviklet af IT- og Telestyrelsen.

Du kan hente det gratis på nettet og installere programmet på din egen pc. Næste gang, du møder en tekst, du har svært ved at læse, åbner du programmet. Du skal bare markere den tekst, som du vil have læst op.

Du finder programmet “Adgang for alle” på linket her.

Sådan anvender du Adgang for alle

For at få en tekst læst op, skal du først markere den tekst du ønsker oplæst og derefter klikke på afspil-knappen på Adgang for alle.

Du kan få en hvilken som helst tekst læst højt. Uanset om det er en e-mail, en tekst i din tekstbehandler eller en tekst på en hjemmeside – bare teksten kan markeres så læser adgangforalle.dk den højt for dig!