1. jun 2021 | Forside
Søndag den 6. juni kl 10:30 i Vorbasse kirke
Trinitatistiden er menighedens tid, og i Vorbasse kirke markerer vi i år dette på fornemste vist, nemlig ved at tage vores nye alterdug i brug.
Alterdugen er påmonteret en knipling, som vi har fået i gave af Jane Søe. Kniplingen forestiller vindrueklaser og matcher således på fineste vis vores altertæppe, som også er lavet af flittige lokale hænder. Kniplingeborten er monteret af Karin Hansen. Og vi vil gerne benytte lejligheden til at takke begge damer for deres store arbejde.
Våbenhuskaffe
Ved denne gudstjeneste vil vi genoptage traditionen med våbenhuskaffe. Så kom og se vores nye alterdug og vær med til at indlede menighedens tid med en kop snak efter gudstjenesten.

30. maj 2021 | Forside
Mandagscaféen starter op igen!
Vi mødes mandag den 7. og mandag den 21. juni kl.10-12 i Vorbasse sognehus.
Vi glæder os over, at vi kan mødes igen!
Venlig hilsen
Lilly og Birgit

15. mar 2021 | Forside
Menighedsrådet inviterer på påskevandring 2. påskedag. Vi vil gå fra Vorbasse kirke til Skjoldbjerg kirke ad troldhedebanen og gennem Fromsejer plantage.
Afgang fra Vorbasse kirke kl. 11:00
Der vil være afgang fra Vorbasse kirke kl. 11:00 og vi regner med at være fremme ved Skjoldbjerg kirke ca. kl. 15.
Undervejs vil der være stop, hvor vi taler, tænker og synger om påskens begivenheder. Menighedsrådet sørger for frokost og kaffe. Turen er ca. 10 km.
Tilmelding og forplejning
Af hensyn til forplejning og corona-retningslinjer vil der være tilmelding til Susanne på mail:
soe@km.dk senest mandag d. 22. marts.
15. mar 2021 | Forside
Det er lidt svært at mødes mange sammen og fejre påsken sammen i vores kirker i år, derfor uddeler menighedsrådet påskehilsner til sognets børn i håbet om, at I kan fejre lidt påske derhjemme i familierne.
Reserver en hilsen på facebook
Hilsnerne vil indeholde lidt aktiviteter, maleark, påskens fortællinger og måske en overraskelse…
Der er et begrænset antal hilsener, så I skal skrive ‘GOD PÅSKE, barnets navn‘ på opslaget der er på kirkens facebookside og så barnets navn. Eks.: ‘GOD PÅSKE, SUSANNE’. Vi kvitterer med et hjerte, så længe lager haves.
Hilsenen kan hentes fredag før påskeferien (d. 26/03) hos Sognepræsten, Skjoldbjergvej 8.