Lørdag, februar 25, 2017
   
Text Size

Sogneindsamling 2017

 

Del din søndag med verdens mest udsatte04 kæmpehøst i Malawi højformat.400

Søndag d. 12. marts 2017 håber Vorbasse/Skjoldbjerg at sende så mange frivillige indsamlere på gaden, at alle i sognet får mulighed for at give verdens mest udsatte mennesker en håndsrækning.

I en tid med krige og massive flygtningestrømme er begrebet næstekærlighed ofte oppe at vende. Ideen om at tage sig af sin næste, både naboen og den fremmede, går dog tusindvis af år tilbage i både vores kultur og kristendom. Vi kender den blandt andet fra lignelsen om ’Den barmhjertige samaritaner’ fra Lukasevangeliet.

Derfor er ideen om at dele med sin næste hovedoverskriften for Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling i 2017.

 

Sæt allerede nu kryds ved datoen

Vorbasse /Skjoldbjerg er med ved næste indsamling 12. marts 2017.

”Vi er med i Sogneindsamlingen, fordi det altid er en god og hyggelig dag, hvor vi, på tværs af generationer deler vores søndag med mennesker, der virkelig har brug for hjælp. Vi hygger os både med turen med indsamlingsbøssen og det hyggelige samvær efter indsamlingen ”

Meld dig som indsamler hos Birgit Thomsen på tlf. 22 81 25 41 eller Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. allerede nu og del din søndag med verdens mest udsatte mennesker.

Det nytter! Ved sidste års Sogneindsamling nåede Vorbasse/Skjoldbjerg et indsamlingsresultat på ca. 16000 kroner.
På landsplan blev der samlet 12 millioner kroner ind til verdens fattigste lande.

 

Foto: Lasse Mejlvang

Læs mere: Sogneindsamling 2017

 
   
Vi har 66 gæster online